Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2245/2021 · Bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af grise, malkekvæg og æglæggende høner

BEK 2245/2021 Art. 1

Anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af grise, malkekvæg eller æglæggende høner og finder anvendelse for personer, der for første gang ansættes som besætningsansvarlig fra og med den 1. juli 2018 i en besætning, som er omfattet af § 4, jf. dog § 24, stk. 3–6.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder i de i stk. 1, nævnte situationer anvendelse for enhver statsborger i et EU-land, EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og som ønsker at etablere sig i Danmark som besætningsansvarlig for de i § 4 nævnte kategorier af besætninger.

Stk. 3. Foruden definitionerne i § 2 finder definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som senest ændret ved Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2020/548 af 23. januar 2020 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævelser for uddannelser, anvendelse.