Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2243/2021 · Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning

BEK 2243/2021 Art. 5

Placering af anlæg m.v.

In KraftAmtlicher Text

Etablering af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg og -oplag samt udvidelse eller ændring heraf, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt inden for følgende afstande: 1) 25 m til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning. 2) 50 m til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning. 3) 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer større end 100 m², jf. dog stk. 2. 4) 15 m til offentlig vej og privat fællesvej. 5) 25 m til levnedsmiddelvirksomhed. 6) 15 m til beboelse på samme ejendom. 7) 30 m til naboskel.

Stk. 2. Ved etablering af opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning skal der desuden være mindst 100 m til åbne vandløb og til søer med et areal, der er større end 100 m².

Stk. 3. Afstandskravet i stk. 1, nr. 3, gælder ikke for dræn mellem pelsdyrhaller til kødædende pelsdyr, når kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse til afledning af spildevand, jf. § 27, stk. 4. Afstandskravet i stk. 1, nr. 3, for så vidt angår dræn gælder desuden ikke for ikke fast placerede husdyranlæg.

Stk. 4. Afstandskravet i stk. 1, nr. 4, gælder ikke for ikke fast placerede husdyranlæg.

Stk. 5. Afstandskravet i stk. 1, nr. 6, gælder ikke for ikke fast placerede husdyranlæg, ensilageoplag, ensilageopbevaringsanlæg, lukkede beholdere til husdyrgødning og beholdere til restvand.

Stk. 6. For ikke fast placerede husdyranlæg gælder afstandskravet i stk. 1, nr. 7, alene for skel mod ejendomme, hvor der er beboelse, der ligger nærmere end 100 m fra anlægget.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra afstandskravene i stk. 1 og 2, hvis overholdelse ikke er mulig, jf. dog § 9, stk. 3, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., for så vidt angår anlæg på husdyrbrug. Kommunalbestyrelsen skal ved meddelelse af dispensation fastsætte vilkår til indretning og drift, som sikrer, at der ikke opstår nærliggende risiko for forurening eller væsentlige gener.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at anlægget eller oplaget placeres mere hensigtsmæssigt, hvis afstandskravene i stk. 1 og 2 ikke vil sikre tilstrækkeligt mod forurening eller væsentlige gener, jf. dog § 9, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., for så vidt angår anlæg på husdyrbrug.