Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2243/2021 · Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning

BEK 2243/2021 Art. 3

Bekendtgørelsens anvendelsesområde, definitioner m.v.

In KraftAmtlicher Text

I bekendtgørelsen forstås ved: 1) Husdyrgødning: Følgende typer af gødning i enhver anden form end aske: a) Fast husdyrgødning. b) Flydende husdyrgødning. c) Mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr. d) Bundfald. e) Blandinger af a-d. f) Blandinger af a-e med andre stoffer, produkter og materialer. 2) Fast husdyrgødning: Faste ekskrementer, blandinger af faste ekskrementer med strøelse, herunder dybstrøelse og husdyrgødningsbaseret kompost, forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent på 12 eller derover, samt blandinger af førnævnte. 3) Dybstrøelse: En gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges, ved at der løbende tilføres halm eller andet tørstof. 4) Husdyrgødningsbaseret kompost: Dybstrøelse, som har gennemgået en komposteringsproces i stalden m.v. eller på en møddingplads. 5) Flydende husdyrgødning: Ajle, møddingsaft, gylle, herunder i afgasset form, forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold over 0,3 kg N pr. ton, blandinger af disse og blandinger af førnævnte med andre stoffer, produkter og materialer, herunder i afgasset form, medmindre blandingen er restvand. 6) Ajle: Urin, som opsamles separat fra den faste husdyrgødning i staldsystemet. 7) Gylle: Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse. 8) Møddingsaft: Væske, der løber fra fast husdyrgødning eller bundfald under opbevaringen på møddingen og det nedbør, der falder på møddingpladsen. 9) Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere. 10) Bundfald: Sedimenteret husdyrgødning i beholdere med flydende husdyrgødning, som ikke længere kan omrøres i beholderen. 11) Ensilagesaft: Væske, der løber fra ensilage, herunder sukkerroeaffald og lignende, under opbevaringen bortset fra væske, der betragtes som restvand. 12) Restvand: Følgende typer af væsker, hvor kvælstofindholdet i væsken er på 0,3 kg N pr. ton eller derunder: a) Malkerumsvand. b) Vand fra vask af foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift. c) Produkter fra forarbejdningsanlæg med en tørstofprocent under 12. d) Væske fra ensilageopbevaringsanlæg med ikke-saftgivende ensilage. e) Væske, der udelukkende er opsamlet fra ensilageopbevaringsanlæg senere end 1 måned fra ilægning af saftgivende ensilage. f) Vand fra vask af fjerkræstalde. 13) Erhvervsmæssigt dyrehold: Et dyrehold, som overskrider størrelsesgrænserne for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold i henhold til bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter. 14) En bedrift: En driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende virksomhed. 15) Jordbrugsvirksomhed: Virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. 16) Husdyranlæg: Stald eller lignende bygning eller indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold. 17) Et læskur: Husdyranlæg, hvor dyr opholder sig kortvarigt i forbindelse med, at de søger læ. 18) En ridehal: Husdyranlæg, hvor heste opholder sig kortvarigt i forbindelse med ridning og træning. 19) Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg. 20) Forbrændingsanlæg: Anlæg godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. 21) Opsamlingsanlæg: Del af husdyranlæggets staldsystem, hvor husdyrgødning midlertidigt opsamles, i form af fortank til flydende husdyrgødning eller beholder i tilknytning til gødningsrender. 22) Fast overdækning: Flydedug, teltoverdækning eller låg af beton eller af lignende fast og tæt materiale. 23) Tæt overdækning: Naturligt flydelag, halm, letklinker eller lignende, der dækker gylleoverfladen bortset fra brudflader og op til 3 m² ved indløbet. 24) Risikoområde: Områder, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod åbne vandløb eller søer med et areal større end 100 m². 25) Kategori 1-natur: Naturtyper omfattet af § 2, nr. 1, i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug. 26) Kategori 2-natur: Naturtyper omfattet af § 2, nr. 2, i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug. 27) Miljøstyrelsens teknologiliste: Liste, jf. § 2, nr. 6, i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug. 28) Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.