Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2243/2021 · Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning

BEK 2243/2021 Art. 29

Indretning og drift af pelsdyrfarme til kødædende pelsdyr m.v.

In KraftAmtlicher Text

Der skal omkring en pelsdyrfarm etableres og konstant vedligeholdes et beplantningsbælte af træer, buske eller lignende vegetation ifølge en udarbejdet beplantningsplan, som kommunalbestyrelsen skal godkende, i følgende tilfælde: 1) Etablering, udvidelse eller ændring af en farm med åbne pelsdyrhaller. 2) Fysisk lovliggørelse af en farm med åbne haller, hvor der ikke omkring denne farm senest den 31. december 2016 er etableret og herefter er vedligeholdt et læhegn af mindst 3 rækker træer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelse af beplantningsplan tage hensyn til, hvis en pelsdyrfarm er lovligt etableret med en afstand til offentlig vej, privat fællesvej eller naboskel, der er mindre end 5 m.

Stk. 3. Kravet om beplantning efter stk. 1 gælder ikke inden for områder, der ved lokalplan udelukkende er udlagt til pelsdyrområder. Der skal dog etableres og konstant vedligeholdes en beplantning rundt om det udlagte pelsdyrområde under hensyn til kriterierne i stk. 1.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan dispensere helt eller delvist fra kravet om beplantning efter stk. 1, i det omfang der uden beplantning ikke er synlig indsigt til en pelsdyrfarm.