Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2243/2021 · Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning

BEK 2243/2021 Art. 27

Indretning og drift af pelsdyrfarme til kødædende pelsdyr m.v.

In KraftAmtlicher Text

Husdyranlæg til kødædende pelsdyr skal være indrettet og konstrueret således, 1) at det undgås, at gødning og nedbør sammenblandes, 2) at der ikke står vand i en eller flere pelsdyrhaller eller mellem pelsdyrhallerne, 3) at området under burene holdes tørt, og 4) at spild fra vandingssystemet ikke giver anledning til afstrømning eller nedsivning af gødningsstoffer.

Stk. 2. I husdyranlæg til kødædende pelsdyr skal der være et halmlag under burene, dog ikke i forbindelse med udmugning af halm efter § 30. Halmlaget skal sikres ved, at dyrene altid har adgang til halm.

Stk. 3. Gødningsrender i husdyranlæg til andre kødædende pelsdyr end ræve, skal have en bredde på mindst 28 cm.

Stk. 4. Der må ikke på en pelsdyrfarm drænes eller etableres faskiner i tilknytning til pelsdyrhaller uden kommunalbestyrelsens tilladelse til afledning af spildevand efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer overtrædelse af stk. 1, kan kommunalbestyrelsen 1) påbyde, at der inden for en nærmere fastsat frist opsættes tagrender på pelsdyrhallerne, og 2) lade påbudte foranstaltninger efter nr. 1 udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.