Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2243/2021 · Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning

BEK 2243/2021 Art. 17

Opbevaring af ensilage og ludning af halm

In KraftAmtlicher Text

Ensilageopbevaringsanlæg skal være indrettet således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted, og således at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på anlægget. Ensilageopbevaringsanlæg skal desuden være indrettet med et afløb fra laveste punkt til opsamling af ensilagesaft eller restvand, der føres gennem tætte, lukkede ledninger til en beholder, der opfylder bestemmelserne i kapitel 8, samt fast bund og sidebegrænsning, jf. stk. 2-7, eller som tårnsiloer. Afløb skal have tilstrækkelig kapacitet til at bortlede eventuelle saftafløb.

Stk. 2. Hver af ensilageopbevaringsanlæggets sider skal have en sidebegrænsning bestående af en mindst 1 m høj mur eller en mindst 2 m bred randbelægning, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Sidebegrænsningen på den side af anlægget, hvorfra der er fald mod afløb, jf. stk. 6, kan bestå af en vulst, der er mindst 0,1 m over terræn og mindst 0,6 m bred i bunden. Vulsten skal være nedfræset i en dybde af mindst 0,03 m.

Stk. 4. Der skal være afløb i umiddelbar tilknytning til en randbelægning. En randbelægning skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Har ensilageopbevaringsanlægget mere end én randbelægning, kan det ene afløb erstattes af en rørledning til afløbet med det laveste punkt med tilstrækkelig kapacitet til at bortlede eventuelle saftafløb. Såfremt rørledningen er placeret uden for anlægget, skal denne være tæt og lukket.

Stk. 5. I umiddelbar tilknytning til en vulst skal der være et afløb eller en rørledning til et afløb med tilstrækkelig kapacitet til at bortlede eventuelle saftafløb.

Stk. 6. Ensilageopbevaringsanlæggets bund skal som minimum have 1 pct. fald mod afløb.

Stk. 7. Ensilageopbevaringsanlæggets bund og sidebegrænsning skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt, og således, at de kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og den oplagrede ensilage.

Stk. 8. For anlæg, der er etableret før den 1. august 2002, og som udelukkende anvendes til opbevaring af ikke-saftgivende ensilage, gælder alene kravet om fast bund.