Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2243/2021 · Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning

BEK 2243/2021 Art. 10

Kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg m.v.

In KraftAmtlicher Text

Bedrifter, der oplagrer husdyrgødning, ensilagesaft eller restvand skal have en tilstrækkelig opbevaringskapacitet til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af gødning og til, at udnyttelsen af næringsstofferne i gødningen opfylder kravene i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning. På ejendomme med dyrehold skal opbevaringsanlæg til husdyrgødning dog mindst have en kapacitet svarende til 6 måneders tilførsel.

Stk. 2. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet efter stk. 1 vil for husdyrgødning på ejendomme med dyrehold normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel, dog normalt mindst 7 måneders tilførsel for kvægbrug, hvor mindst 2/3 af den producerede mængde kvælstof i husdyrgødningen stammer fra kvæg, og hvor dyrene går ude i sommerhalvåret.

Stk. 3. Tilførslen opgøres som den mængde husdyrgødning, der produceres i det tidsrum, hvor dyrene er på stald, samt hvad der i øvrigt tilledes anlæg til opbevaring af husdyrgødning, herunder restvand og ensilagesaft. Ved opgørelsen kan fast husdyrgødning, der opbevares efter reglerne i § 12, stk. 2, eller i henhold til en dispensation meddelt efter reglerne i § 12, stk. 3, dog fraregnes.

Stk. 4. Kravet i stk. 1 om tilstrækkelig opbevaringskapacitet kan opfyldes ved, at der foreligger skriftlige aftaler om afgivelse eller opbevaring på anden ejendom. Sådanne aftaler skal have en varighed af mindst 5 år. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til aftalernes udformning.