BEK 2185/2021 · Bekendtgørelse om erhvervsrettet konstabeluddannelse for kamptropperne i Hæren
BEK 2185/2021 Art. 6
Bedømmelse og uddannelsesbevis
Karaktergivning og bedømmelse følger Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse med mindre særlige forhold i Hæren tilsiger andet.
Stk. 2. I uddannelsesordningen uddybes mål, krav, prøve-, bedømmelses- og eksaminationsgrundlag og bedømmelseskriterier for de enkelte prøver og eksaminer.
Stk. 3. Under hele uddannelsen vil der løbende være militærfaglige, grundfagsteoretiske og praktiske prøver, som vil indgå i den afsluttende samlede bedømmelse og skal være opfyldt eller bestået for at tilgå den afsluttende fagprøve.
Stk. 4. Den afsluttende fagprøve vil være en kombination af teori og praktik, som vil bestå af både grundfag og militærfaglige- /erhvervsfag.
Stk. 5. For at få et uddannelsesbevis, som faglært konstabel i Hæren, skal konstablen have bestået den afsluttende prøve.
Stk. 6. I uddannelsesordningen fastsættes retningslinjer for re- og sygeeksamen.