Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2136/2021 · Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre

BEK 2136/2021 Art. 6

Støttens intensitet og omfang

In KraftAmtlicher Text

Inden for en pulje på i alt 40 MW i 2020 kan Energistyrelsen træffe afgørelse om tilsagn om pristillæg, hvis betingelserne i §§ 3 og 10-15 er opfyldt.

Stk. 2. Der gives tilsagn inden for puljen i stk. 1, indtil kapaciteten i puljen er opbrugt. Energistyrelsen kan dog alene træffe afgørelse om tilsagn til og med den 19. marts 2021, uanset at midlerne i puljen ikke er opbrugt.

Stk. 3. Pristillægget til vindmøller, som senest den 19. marts 2021 opnår tilsagn efter § 6, fastsættes til 1,97 øre pr. kWh, som ydes i en periode på tre år fra nettilslutningen.

Stk. 4. Støtten udbetales som et fast pristillæg i øre pr. produceret kWh.

Stk. 5. Der ydes ikke pristillæg for elproduktion i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, ikke er positiv.

Stk. 6. Støtten udbetales for hele den faktiske produktion af elektricitet produceret på vindmøllerne, og som leveres til det danske kollektive elforsyningsnet.