Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2092/2021 · Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

BEK 2092/2021 Art. 14

Støjkort og indberetning af data til brug for støjkort

In KraftAmtlicher Text

Støjkort for større veje, større jernbaner og større lufthavne skal mindst indeholde: 1) En generel beskrivelse af de større veje, større jernbaner og større lufthavne, der indgår i støjkortet. 2) En beskrivelse af omgivelserne: større, samlede byområder, byer, landsbyer, åbent land eller lignende, oplysninger om arealanvendelse, samt andre væsentlige støjkilder.

Stk. 2. Støjkort udarbejdet efter Nord2000 jf. § 12, stk. 3, skal mindst indeholde: 1) Det anslåede samlede antal boliger og antal personer, der bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: 53-57 dB, 58-62 dB, 63-67 dB, 68-72 dB og > 72 dB, anført for vejtrafik og togtrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved L den i dB beregnet for hver etage ved den mest støjbelastede facade. 2) Det anslåede samlede antal boliger og antal personer, der bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: 45-49 dB, 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB og > 65 dB anført for vejtrafik og togtrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved L night i dB beregnet for hver etage ved den mest støjbelastede facade. 3) En grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne 53-57 dB, 58-62 dB, 63-67 dB, 68-72 dB og > 72 dB, beregnet som L den i 1,5 meters højde, og en grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne 45-49 dB, 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB og > 65 dB, beregnet som L night i 1,5 meters højde. De grafiske præsentationer skal være påført oplysninger om landsbyer, byer og større, samlede byområder inden for støjzonerne.

Stk. 3. Støjkort udarbejdet efter bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj, som ændret ved Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1226 af 21. december 2020 skal mindst indeholde: 1) Det anslåede samlede antal boliger og antal personer i boliger samt en separat opgørelse for større, samlede byområder jf. § 4 stk. 2 og § 6 stk. 3, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og > 75 dB, anført for vejtrafik, togtrafik og flytrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved L den i dB beregnet i 4 meters højde over terræn ved den mest støjbelastede facade. Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås i ovennævnte kategorier antallet af boliger med særlig isolering mod den pågældende støj samt antallet af personer i boligerne og antallet af boliger med en stille facade samt antallet af personer i boligerne. 2) Det anslåede samlede antal boliger og antal personer i boliger samt en separat opgørelse for større, samlede byområder jf. § 4 stk. 2, § 6 stk. 3, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB og > 70 dB anført for vejtrafik, togtrafik og flytrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved L night i dB beregnet i 4 meters højde over terræn ved den mest støjbelastede facade. Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås i ovennævnte kategorier antallet af boliger med særlig isolering mod den pågældende støj samt antallet af personer i boligerne og antallet af boliger med en stille facade samt antallet af personer i boligerne. 3) Det samlede areal (i km2) af de områder, der udsættes for L den -værdier i intervallerne over henholdsvis 55 dB, 65 og 75 dB, beregnet i 4 meters højde. Derudover skal det anslås, hvor mange boliger og personer, der i alt befinder sig i disse områder. I tallene skal større, samlede byområder medregnes. 4) En grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og > 75 dB, beregnet som L den i 4 meters højde, og en grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB og > 70 dB, beregnet som L night i 4 meters højde. De grafiske præsentationer skal være påført oplysninger om landsbyer, byer og større, samlede byområder inden for støjzonerne.