Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2058/2021 · Bekendtgørelse om dagtilbud

BEK 2058/2021 Art. 3

Pasningsgaranti og plads i anden kommune

In KraftAmtlicher Text

Pasningsgaranti efter dagtilbudslovens § 23 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal anvise en plads i et dagtilbud til børn, fra de er fyldt 26 uger og indtil skolestart.

Stk. 2. Hvis forældre overskrider fristen for at ansøge om en plads i dagtilbud i umiddelbar forlængelse af, at barnet fylder 26 uger, kan kommunalbestyrelsen forlænge det tidsrum, inden for hvilket kommunalbestyrelsen skal tilbyde en plads, med en periode svarende til overskridelsen.

Stk. 3. Et barn skal altid være sikret en plads i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor forældrene har ansøgt om en plads.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal give forældrene skriftlig meddelelse om, fra hvilken dato deres barn senest er garanteret optagelse i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3 (garantidatoen).