Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2058/2021 · Bekendtgørelse om dagtilbud

BEK 2058/2021 Art. 24

Tilskudsberettiget forældrebetaling for søskendetilskud og økonomisk fripladstilskud

In KraftAmtlicher Text

Ved optagelse i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, udgør den tilskudsberettigede forældrebetaling for søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud og tilskud til et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 43 et beløb svarende til den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen tillagt den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. barn for et sundt frokostmåltid i en alderssvarende daginstitution i opholdskommunen opgjort efter dagtilbudslovens § 32 a, såfremt der er et sundt frokostmåltid i den benyttede privatinstitution.

Stk. 2. Hvis der ikke er daginstitutioner med et sundt frokostmåltid til aldersgruppen i opholdskommunen, og forældrene benytter en privatinstitution med et sundt frokostmåltid, udgør den tilskudsberettigede forældrebetaling for søskendetilskud og fripladstilskud efter dagtilbudslovenes § 43 for en plads og et sundt frokostmåltid et beløb svarende til den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen tillagt den forventede takst, jf. dagtilbudslovens § 16 b, stk. 6, for et sundt frokostmåltid, som kommunalbestyrelsen har fastsat forud for den seneste beslutning om et eventuelt fravalg af et sundt frokostmåltid.