Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1989/2021 · Bekendtgørelse om tilskud til etablering af ladestandere i fælles parkeringsanlæg tilhørende boligforeninger mv.

BEK 1989/2021 Art. 1

Anvendelsesområde

In KraftAmtlicher Text

Bolig- og Planstyrelsen kan inden for en ramme på 33,6 mio. kr. i 2021 yde tilskud til etablering af ladestandere til opladning af elbiler i fælles parkeringsanlæg tilhørende almene boligafdelinger.

Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen kan inden for en ramme på 14,4 mio. kr. i 2021 yde tilskud til etablering af ladestandere til opladning af elbiler i fælles parkeringsanlæg tilhørende andelsboligforeninger og ejerforeninger.

Stk. 3. Tilskud efter denne bekendtgørelse udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i det omfang, tilskuddet ydes til virksomheder og er omfattet af artikel 107, stk. 1. Tilskud ydes til andelsboligforeninger og ejerforeninger, der udøver økonomisk aktivitet samt almene boligorganisationer i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (herefter de minimis-forordningen).