BEK 1978/2021 · Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser
BEK 1978/2021 Art. 30
Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 30, stk. 6 træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 3. Personer, som har opnået kølemontørcertifikat A, B, C, D eller E efter de hidtil gældende regler kan fortsat udføre opstilling, montering, idriftsætning, reparation, vedligeholdelse, nedlukningsarbejde, herunder tømning, samt foretage årligt eftersyn af anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel på køleanlæg m.v., der er omfattet af certifikatets gyldighedsområde.
Stk. 4. Personer, som har opnået certifikat til at føre kraner og lignende maskiner, gaffeltrucks, gaffelstablere og teleskoplæssere efter bekendtgørelse nr. 1088 af 29. november 2011 eller tidligere regler, kan fortsat føre de maskiner, som deres førercertifikat gælder for. Kranførercertifikat til D- og E-kran samt gaffeltruckcertifikat vil dog kun give ret til at føre teleskoplæssere i henhold til certifikatets gyldighedsområde, frem til den 31. december 2018.
Stk. 5. Certifikatet »Teleskoplæsser A«, udstedt i henhold til tidligere regler, vil også give ret til at føre teleskoplæssere og lignende maskiner der anvendes til løft af personer.
Stk. 6. Personer, som har opnået certifikater efter de hidtil gældende regler, kan i stedet for at gennemføre uddannelse som nævnt i §§ 4-8 og § 11, jf. bilag 5, gennemføre godkendte opkvalificeringskurser med efterfølgende prøveaflæggelse iht. kravene i §§ 4-8, § 11, jf. bilag 5, og § 23. Opkvalificeringskurserne skal være godkendt efter lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser eller om erhvervsuddannelser.