BEK 1978/2021 · Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser
BEK 1978/2021 Art. 10
Krav om uddannelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med elevatorer m.v., dampkedler m.v. og køleanlæg m.v.
Selvstændig pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse A må kun udføres af personer, der er i besiddelse af udvidet kedelpassercertifikat. Det fremgår af bilag 4, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.
Stk. 2. Udover det i stk. 1 anførte, kan man forestå pasning af eller selvstændigt passe dampkedler m.v. i kontrolklasse A, hvis man har anden uddannelse og erfaring svarende til kravene i stk. 1. Det skal dokumenteres ved hjælp af kursus- eller uddannelsesbeviser, attester eller lignende, at personen har kvalifikationer og praktisk erfaring svarende til kravene som anført i bilag 4.
Stk. 3. Selvstændig pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse B må kun udføres af personer, der er i besiddelse af almindeligt kedelpassercertifikat. Det fremgår af bilag 4, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.
Stk. 4. Udover det i stk. 3 anførte, kan man forestå pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse B, hvis man har anden uddannelse og erfaring svarende til kravene i stk. 3. Det skal dokumenteres ved hjælp af kursus- eller uddannelsesbeviser, attester eller lignende, at personen har kvalifikationer og praktisk erfaring svarende til kravene som anført i bilag 4.