Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1970/2021 · Bekendtgørelse om hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år som ikke har ret til at opholde sig her i landet og er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt. eller stk. 2, jf. stk. 3

BEK 1970/2021 Art. 3

Indledende bestemmelser

In KraftAmtlicher Text

Ved indkvarteringsoperatør forstås i denne bekendtgørelse private organisationer eller selskaber eller statslige styrelser, som er godkendt af udlændinge- og integrationsministeren, eller kommuner, der i samarbejde med Udlændingestyrelsen tilvejebringer og driver indkvarteringssteder, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt.

Stk. 2. Ved indkvarteringssted forstås i denne bekendtgørelse de indkvarteringssteder for udlændinge, der er nævnt i udlændingelovens § 42 a, stk. 5, og hvorpå udlændinge omfattet af § 1, er indkvarteret.

Stk. 3. Ved udlændinge på tålt ophold forstås i denne bekendtgørelse udlændinge, der er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller hvis ret til ophold efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet som følge af en endelig afgørelse om udvisning, jf. udlændingelovens § 26 c, eller i medfør af udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og som ikke kan tvangsudsendes på grund af forbuddet mod refoulement, jf. udlændingelovens § 31, eller en udlænding, hvor der er truffet endelig afgørelse om, at den pågældende isoleret set opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, men som på grund af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionens artikel 1 F eller på grund af kriminalitet er udelukket fra at få opholdstilladelse, og som myndighederne ikke kan tvangsudsende på grund af forbuddet mod refoulement, jf. udlændingelovens § 31.