BEK 1960/2021 Art. 11
Indberetninger efter §§ 3-9 og § 10, stk. 1 og 3, skal være foretaget senest tre hverdage efter, at den pågældende person er tiltrådt den stilling, der medfører, at personen er omfattet af definitionen af politisk eksponerede personer, jf. § 2, nr. 8, i anordning nr. 813 af 12. august 2019 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).
Stk. 2. Der skal ligeledes foretages indberetning som nævnt i stk. 1, når den pågældende person fratræder den stilling, der medfører, at personen er omfattet af definitionen af politisk eksponerede personer.