BEK 1818/2021 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for last- og passagerskibe
BEK 1818/2021 Art. 7
Passagerskibe skal på de dæk, udvendige trapper, afsatser o.l., hvor passagerne tillades adgang, og hvor skanseklædning af fornøden højde ikke forefindes, være forsynet med rækværk, som i betydeligt omfang hindrer en person i at forcere rækværket.
Stk. 2. Øvrige dæk skal effektivt afspærres for passagerers adgang. Hvor låge anvendes, må lukkeanordningen ikke være umiddelbar tilgængelig for passagererne, og passende skiltning skal forefindes.
Stk. 3. Stk. 1 kan opnås ved følgende foranstaltninger: 1) Rækværkets totale højde skal være mindst 1000 mm målt fra dækket. I national fart skal højden dog være mindst 1100 mm målt fra dækket. 2) Rækværket skal konstrueres med lodrette stænger, der kun er forbundet til en øvre og en nedre vandret stang, evt. stringer eller gardinplade. 3) Afstanden mellem de i nr. 2 nævnte øvre og nedre vandrette stænger/stringer- eller gardinplader må ikke være mindre end 800 mm. 4) Åbningen under den i nr. 2 nævnte nedre vandrette stang må ikke overstige 120 mm. 5) Lysningen mellem de lodrette stænger må ikke overstige 120 mm, og afstanden mellem sceptre må ikke overstige 1,5 m.