Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1818/2021 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for last- og passagerskibe

BEK 1818/2021 Art. 11

In KraftAmtlicher Text

Passagerskibe i fart, der ikke strækker sig over mere end 1 nat skal have lukkede rum for alle passagerer i natfart, dvs. fart mellem kl. 22.00 og 06.00, af over 6 timers varighed.

Stk. 2. Passagerantallet i andre rum end soverum fastsættes som det mindste af tallene: 1) Det dørkareal - målt i m 2 - hvorpå passagererne kan opholde sig, dvs. med fradrag af serveringsdiske og ad‐ gangen til disse samt til udgange og lignende, divideret med 0,85 m 2 . 2) Det dørkareal, som er nævnt i nr. 1, multipliceret med middelhøjden - målt i m - i rummet målt fra oversiden af dæksbelægningen til underkant af dæksbjælkerne eller disses beklædning, divideret med 1,98 m 3 . 3) Antallet af siddepladser i rummet.

Stk. 3. Personantallet i soverum fastsættes ved at dividere soverummets frie dørkareal med 0,85 m 2 . Hvor soverum indrettes med særskilt bade- eller bade- og toiletrum, kan dette frie dørkareal medregnes ved beregningen af personantallet. Uregelmæssige dørkflader, hvor længde og bredde er under 0,6 m, tages ikke i betragtning ved beregningen.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan efter en konkret vurdering af bl.a. skibets størrelse, rejsens længde, farvandsområdet og adgang til faciliteter i land fravige disse bestemmelser.