BEK 1814/2021 Art. 3
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) IMK: Internet Markkort, der tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. 2) Projektområde: Område indtegnet i IMK i forbindelse med ansøgning om tilsagn om tilskud. 3) Projekter om rydning af tilgroede arealer: Et projektområde, hvor træer og buske ryddes. 4) Projekter om forberedelse til afgræsning: Et projektområde, hvor der etableres et sammenhængende, selvstændigt hegnet areal. 5) Rimelige udgifter: Det, der svarer til markedspris for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen. 6) HNV-score på minimum 5: Arealers naturværdi udtrykt ved et tal, som fremgår af bilag 3 i denne bekendtgørelse. 7) Nationalpark: Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Skjoldungernes Land, Nationalpark Thy, Nationalpark Vadehavet og Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som fremgår af bilag 3 i denne bekendtgørelse. 8) Overdrev: Tørbundsarealer, der kan bruges til græsning, som fremgår af bilag 3 i denne bekendtgørelse. 9) Skov: Et areal anses for at være skov, hvis det er bevokset med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og hvis det som hovedregel er større end ½ ha og mere end 20 m bredt. 10) Tast Selv: Tast Selv som tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.