BEK 1799/2021 · Bekendtgørelse om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
BEK 1799/2021 Art. 9
Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler til brug for messer m.v.
Fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler må med henblik på markedsføring forevises og anvendes på messer, udstillinger og ved demonstrationer, selvom artiklerne ikke er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler fremstillet med henblik på forskning, udvikling og prøvning, kan anvendes, selvom artiklerne ikke er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Anvendelsen af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. stk. 1 og 2, skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.