BEK 1798/2021 Art. 61
Fælles regler for kommunikation, ansøgninger, tilladelser og godkendelser
Det er en betingelse for at opnå godkendelse til indførsel og fremstilling af fyrværkeri efter § 8, stk. 1, tilladelse til opbevaring efter § 13, stk. 1, eller tilladelse til overdragelse efter § 22, stk. 1, at: 1) Ansøgeren ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af tilladelsen, jf. straffelovens § 78, stk. 2. 2) Ansøgeren dokumenterer at være myndig, jf. lovens § 2 a, stk. 1, nr. 2. 3) Ansøgeren ikke har fået tilbagekaldt sin tilladelse i henhold til § 64. 4) Ansøgeren dokumenterer ikke at være under konkursbehandling eller likvidation jf. lovens § 2 a, stk. 3.
Stk. 2. Tilladelse til overdragelse er endvidere betinget af, at ansøger selv har eller råder over medarbejdere med faglig viden om den pågældende type fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler.
Stk. 3. Er ansøgeren en virksomhed, gælder kravet i stk. 1, nr. 1, såvel for virksomheden, som virksomhedens indehaver eller administrerende direktør, og kravet i stk. 1, nr. 2, gælder for virksomhedens indehaver eller administrerende direktør.
Stk. 4. Ud over betingelserne i stk. 1-3 skal betingelserne i kapitel 3, 5 og 6 være opfyldt.