BEK 1798/2021 Art. 48
Anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler Tilladelse til anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
Ved anvendelse af professionelt fyrværkeri i kategori F3 og F4 gælder, ud over det, der følger af §§ 38, 39 og 45, følgende: 1) Anvendelse skal ske på et afskydningsområde, der er effektivt afspærret fra publikum og andre uvedkommende personer. 2) Færdsel over det afspærrede afskydningsområde, hvorfra fyrværkeriet anvendes, jf. nr. 1, er forbudt for andre personer end dem, der er nødvendige for afviklingen af fyrværkeriet. Forbuddet gælder fra det tidspunkt, hvor opsætning af fyrværkeriet påbegyndes, og indtil opstillingerne er fjernet efter afbrændingen. 3) Mængden og størrelsen af det benyttede fyrværkeri skal afpasses de givne forhold på pladsen, hvor fyrværkeriet skal anvendes. 4) Afskydningsramper til raketter, opskydningsrør til luftbomber, stel til fontæner og lignende skal være af en tilstrækkelig solid konstruktion og forsvarligt fastgjorte f.eks. ved nedgravning eller ved sikring med barduner. 5) Der skal være frit udsyn over hele det afspærrede område. 6) Beskyttelseshætter over lunter må først fjernes umiddelbart før antændelsen. 7) Raketter og luftfyrværkeri skal altid opsendes i retning væk fra publikum og eventuel bebyggelse. 8) Efter anvendelsen skal samtlige komponenter kontrolleres for eventuelle forsagere. Forsagere skal fjernes og destrueres på forsvarlig vis. 9) På stedet, hvor fyrværkeriet anvendes eller i nærheden af dette, skal der være mindst ét håndsprøjtebatteri eller én trykvandsslukker, beregnet til slukning af brand i fyrværkeri, jf. de generelle bestemmelser om brandslukningsmateriel i bilag 1, pkt. 1.14-1.20.