BEK 1798/2021 Art. 19
Opbevaring og håndtering af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
Den, der har tilladelse efter § 13, stk. 1, og som opbevarer fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler for andre, skal oplyse den, der får artiklerne opbevaret, om: 1) De brancheorganisationer, som indehaveren af tilladelsen er medlem af. 2) Kontaktoplysninger på den kommunalbestyrelse, der har meddelt tilladelsen til opbevaring. 3) Eventuelle erhvervsansvarsforsikringer og garantier, som indehaveren af tilladelsen har tegnet eller fået stillet, kontaktoplysninger på forsikringsselskabet eller garantistiller og oplysning om forsikringens eller garantiens geografiske dækning.
Stk. 2. Anmoder den, der får opbevaret fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, om det, skal indehaveren af tilladelsen oplyse om de regler, der gælder for opbevaringen af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, og hvordan den pågældende får adgang til dem.