Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1788/2021 · Bekendtgørelse om godkendelse og udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer

BEK 1788/2021 Art. 7

Midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark

In KraftAmtlicher Text

En anmelder, for hvem der foreligger fuldstændig dokumentation efter § 6, stk. 2, registreres i Sikkerhedsstyrelsens register over fest- og scenefyrværkere, jf. dog § 8 og § 9, stk. 1.

Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen underretter anmelderen om registreringen, jf. stk. 1, og bekræfter inden for de i § 10 fastsatte frister, at anmelderen midlertidigt og lejlighedsvis kan udøve erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark i indtil 1 år fra indgivelse af anmeldelsen, jf. § 6.

Stk. 3. Hvis titlen som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv er lovreguleret i det land, som nævnt i § 1, stk. 1, hvor anmelderen er etableret, skal midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af erhvervet som fest- eller scenefyrværker i Danmark foregå under den titel, der anvendes i etableringslandet, jf. dog § 9, stk. 3.

Stk. 4. Hvis titlen som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv ikke er lovreguleret i etableringslandet, skal det i forbindelse med udøvelse af erhvervet som fest- eller scenefyrværker i Danmark anføres, hvilket uddannelsesbevis anmelderen har opnået, jf. dog § 9, stk. 3.

Stk. 5. Titlen, jf. stk. 3, eller angivelsen af uddannelsesbeviset, jf. stk. 4, skal anføres på etableringslandets officielle sprog eller et af etableringslandets officielle sprog.