BEK 1783/2021 · Bekendtgørelse om nødpasning
BEK 1783/2021 Art. 6
Kommunalbestyrelsen kan ved udløbet af et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. epidemilovens § 33, stk. 1, beslutte at fortsætte den dimensionering af kommunale dagtilbud, obligatoriske tilbud, fritidshjem samt klub- og fritidstilbud efter dagtilbudsloven og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven, som fulgte af påbuddet, i indtil tre dage.
Stk. 2. Den ansvarlige bestyrelse eller leder i private dagtilbud og private pasningsordninger samt private fritidshjem og klub- og fritidstilbud efter dagtilbudsloven kan ved udløbet af et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. epidemilovens § 33, stk. 1, beslutte at fortsætte den dimensionering af det enkelte tilbud, som fulgte af påbuddet, i indtil tre dage.
Stk. 3. Det er en betingelse for at kunne dimensionere efter stk. 1 og 2, at det af personale- og kapacitetsmæssige grunde ikke er muligt at give det almindelige tilbud efter loven. Dimensioneringen må ikke være mere omfattende end påkrævet. § 4, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.