BEK 1781/2021 Art. 5
Fødevarestyrelsen kan efter anmodning tildele og udbetale kompensation for ekstraordinære, rimelige omkostninger, som besætningsejeren har afholdt i forbindelse med aflivning af mink som følge af COVID-19, samt eventuelle tab som følge af aflivningen , herunder for 1) bortskaffelse og destruktion af aflivede mink, der ikke er pelset, 2) ekstraordinære udgifter til personale, leje af container og frysekapacitet, der har direkte tilknytning til aflivningen, og 3) øvrigt dokumenteret tab, der har direkte tilknytning til aflivningen.
Stk. 2. Anmodningen skal være vedlagt dokumentation for de omkostninger eller tab, som der søges kompensation for.
Stk. 3. Fødevarestyrelsen tildeler og udbetaler ikke kompensation efter stk. 1, i det omfang der på anden måde er opnået hel eller delvis dækning for omkostningerne m.v., herunder ved forsikringsdækning.