Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1646/2021 · Bekendtgørelse om kompensation til leverandører til større arrangementer, der er aflyst, udskudt eller væsentlig ændret som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger

BEK 1646/2021 Art. 5

Kompensationsberettigede tab

In KraftAmtlicher Text

En leverandør, der modtager kompensation, jf. § 7, stk. 3, kan maksimalt opnå kompensation på et beløb svarende til 1,8 mio. EUR indtil den 31. december 2021. Beregningen af, om loftet på 1,8 mio. EUR er overskredet, skal ske i henhold til reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak pkt. 22(a). Virksomheder, der den 31. december 2019 var kriseramt som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, er dog ikke berettiget til kompensation. Virksomheder, der er mikro eller små virksomheder, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 er berettiget til kompensation efter 1. pkt. uanset om de allerede var kriseramte pr. 31. december 2019, forudsat virksomheden på tidspunktet for afgørelse om kompensation ikke er under konkursbehandling, og virksomheden ikke har modtaget redningsstøtte eller omstruktureringsstøtte.

Stk. 2. Ved beregning af de i denne bekendtgørelse omhandlede støttetærskler for kompensation til en leverandør under Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak skal alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, betragtes som én enhed.