Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1596/2021 · Bekendtgørelse om regulering af støj- og luftemissioner fra fritidsfartøjer og personlige fartøjer

BEK 1596/2021 Art. 3

Formål, anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Alvorlig risiko: En kombination af sandsynligheden for, at en fare forårsager skade, og skadens sværhedsgrad anses for at kræve hurtig indgriben fra tilsynsmyndigheden, herunder tilfælde, hvor risikoen ikke viser sig umiddelbart. 2) Akkrediteret laboratorium: Et laboratorium, som er akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. 3) Akkrediteret prøvning: En prøvning udført af et laboratorium akkrediteret til den pågældende prøvning. 4) Bringe i omsætning: Første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet. 5) CE-mærkning: Mærkning, hvormed fabrikanten angiver, at produktet er i overensstemmelse med alle gældende krav i Unionens harmoniseringslovgivning om anbringelse af denne mærkning. 6) Erhvervsdrivende: Fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren, udbyderen af distributionstjenester eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der har forpligtelser i forbindelse med fremstillingen af produkter, tilgængeliggørelsen på markedet eller ibrugtagningen af dem i overensstemmelse med den relevante EU- harmoniseringslovgivning. 7) Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt konstrueret eller fremstillet og bringer dette produkt i omsætning under sit navn eller varemærke. 8) Fremdriftsmiddel: Den metode, hvormed vandfartøjet drives frem. 9) Fremdriftsmotor: Enhver forbrændingsmotor med gnist- eller kompressionstænding, som direkte eller indirekte anvendes til fremdrift. 10) Fritidsfartøjer: Ethvert vandfartøj af enhver type med undtagelse af personlige vandfartøjer beregnet til sports- og fritidsformål, med en skroglængde på 2,5-24 meter, uanset typen af fremdriftsmiddel. 11) Gøre tilgængelig på markedet: Foretage enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag. 12) Harmoniseret standard: En europæisk standard, der er vedtaget på grundlag af en anmodning fra Kommissionen med henblik på gennemførelse af EU-harmoniseringslovgivning, jf. artikel 2, stk. 1, litra c, i forordning (EU) nr. 1025/2012. 13) Ibrugtagning: Slutbrugerens første brug af et produkt omfattet af dette direktiv i Unionen. 14) Motorfamilie: En af fabrikanten opstillet gruppe af motorer, der som følge af deres konstruktion svarer til hinanden med hensyn til udstødningsemissionskarakteristika eller støjemissionskarakteristika. 15) Onlinegrænseflade: Enhver form for software, herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af en erhvervsdrivende, og som giver slutbrugere adgang til den erhvervsdrivendes produkter. 16) Personligt fartøj: Et vandfartøj beregnet til sports- og fritidsformål med en skroglængde på under 4 meter, som anvender en fremdriftsmotor med vandstrålepumpe som hovedfremdriftsmiddel, og som er beregnet til at skulle betjenes af en eller flere personer, som sidder, står eller knæler på snarere end i skroget. 17) Reverse engineering: En proces, hvor man undersøger et produkt for at finde ud af, hvordan det fungerer og er sat sammen med henblik på at fastslå, om det lever op til gældende regler. 18) Skroglængde: Længden på skroget målt i overensstemmelse med den harmoniserede standard. 19) Små og mellemstore virksomheder: Virksomheder med mindre end 250 arbejdstagere og med en årlig omsætning mindre end 50 millioner Euro eller en samlet balance under 43 millioner Euro. 20) Større motorændring: En ændring af en fremdriftsmotor, som vil kunne bevirke, at motoren overskrider de i bilag 1-4 fastsatte emissionsgrænseværdier, eller som forøger motorens mærkeeffekt med mere end 15 %. 21) Vandfartøj: Ethvert fritidsfartøj eller personligt fartøj. 22) Vandfartøj bygget til eget brug: Et vandfartøj, der hovedsagelig er bygget af den fremtidige bruger til eget brug. 23) Unionens harmoniseringslovgivning: Alle EU-retsforskrifter, som harmoniserer betingelserne for markedsføring af produkter.