BEK 1503/2021 · Bekendtgørelse om jernbanerelaterede servicefaciliteter og tjenesteydelser
BEK 1503/2021 Art. 12
Jernbanevirksomheden ansøger Banedanmark om tildeling af kapacitet frem til servicefaciliteten i forbindelse med den almindelige kapacitetstildeling på det øvrige jernbanenet. Principperne om kapacitetstildeling i bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler mv.) finder anvendelse i forbindelse med tildeling af kapacitet frem til servicefaciliteten.
Stk. 2. Forvalteren skal senest 14 måneder før køreplanskifte oplyse Banedanmark om, hvor mange kanaler servicefaciliteten har kapacitet til det følgende år. Banedanmark oplyser om den præcise dato for 14-måneders fristen i forbindelse med tidsplanen for den internationale proces for køreplanen.