BEK 1492/2021 Art. 14
Regnskab, kontrol og tilbagebetaling
Retten til kompensation er betinget af, at producenten indsender sit ordinære årsregnskab eller projektregnskab, der dækker den periode, som kompensationen dækker. Regnskabet skal være godkendt af producentens øverste ledelse og være ledsaget af en revisorerklæring. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter frist for indsendelse af regnskab.
Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for revisors arbejde, jf. stk. 1.
Stk. 3. Som led i aflæggelsen af årsregnskabet eller projektregnskabet for den periode som kompensationen dækker, skal modtagere af kompensation efter denne bekendtgørelse udarbejde en opgørelse og erklæring, der dokumenterer: 1) At kompensationen er anvendt til finansiering af tab ved den sæsonbetonede forestilling som følge af COVID-19 foranstaltninger. 2) At forudsætningerne for udbetalingen af kompensationen ikke har ændret sig væsentligt.