Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1467/2021 · Bekendtgørelse om beskyttelse af søfarende og fiskere mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (Arbejdsmiljø i skibe)

BEK 1467/2021 Art. 8

In KraftAmtlicher Text

Hvor det er nødvendigt for at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal der under hensyntagen til vurderingen efter § 6 tillige iværksættes følgende foranstaltninger: 1) Begrænse det antal arbejdstagere, der udsættes eller kan udsættes, til det lavest mulige. 2) Styre udslip af biologiske agenser på arbejdsstedet ved hjælp af tekniske procedurer. 3) Etablere kollektive og/eller individuelle beskyttelsesforanstaltninger, hvis eksponering ikke kan undgås på anden måde. 4) Forebygge eller begrænse utilsigtet udslip af en biologisk agens fra arbejdsstedet ved hjælp af hygiejneforanstaltninger. 5) Afmærkning af områder, hvor der forekommer påvirkninger fra de biologiske agenser, der arbejdes med. Afmærkningen skal ske ved mærke og anden relevant advarselsskiltning, der fremgår af bilag 4. 6) Påvisning, hvis det er teknisk muligt, uden for lukkede systemer, af tilstedeværelse af de biologiske agenser, der arbejdes med. 7) Indsamling, opbevaring og bortskaffelse af affald med indhold af biologiske agenser, der er arbejdet med, ved brug af særlige og mærkede beholdere. 8) Særlig behandling af affaldet inden bortskaffelsen, herunder dekontaminering, om nødvendigt ved autoklavering eller kemisk desinfektion. 9) Udarbejdelse af en beredskabsplan til håndtering af ulykker i forbindelse med biologiske agenser. 10) Træffe foranstaltninger til sikker håndtering og transport af biologiske agenser på arbejdsstedet. 11) Forbud mod indtagelse af mad og drikke i arbejdslokaler eller andre områder. 12) Tilbud til ansatte om vaccination.

Stk. 2. Hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal der anvendes personlige værnemidler i overensstemmelse med reglerne herom, jf. gældende regler om brug af personlige værnemidler i regler om arbejdsmiljø i skibe.