BEK 1466/2021 Art. 8
Der må ikke etableres farvandsafmærkning omfattet af § 6 uden tilladelse fra Søfartsstyrelsen.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen giver tilladelse til etablering, ændring eller inddragelse af farvandsafmærkning og navigationssystemer efter ansøgning.
Stk. 3. Ansøgningen i henhold til stk. 2, skal som minimum indeholde oplysninger om: 1) Formål. 2) Position. 3) Driftsperiode (eksempelvis helårlig eller sæsonbestemt). 4) Tidspunkt for etablering, ændring eller inddragelse. 5) Afmærkningens type i henhold til publikationen, Afmærkning af danske farvande, der findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. 6) Ansøgers kontaktoplysninger. 7) Ejers kontaktoplysninger. 8) Kontaktoplysninger på den, der vedligeholder afmærkningen.
Stk. 4. Tilladelsen gives på nærmere vilkår om varsling, etablering, drift, vedligeholdelse, inddragelse m.v.
Stk. 5. Tilladelsen kan inddrages, såfremt de fastsatte vilkår ikke efterkommes.
Stk. 6. Tilladelsen kan inddrages, hvis sejladssikkerhedsmæssige betragtninger eller ændret anvendelse af farvandet gør dette nødvendigt.