BEK 1457/2021 Art. 9
Apoteker og sygehusapoteker, som dosisdispenserer, skal føre regnskab med lægemidler, som indeholder euforiserende stoffer opført på liste D i bilag 1 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, så følgende oplysninger fremgår: 1) Indkøb, herunder import, med angivelse af art, mængde, leverandør og dato for indgang på lageret. 2) Salg med angivelser svarende til de under nr. 1 opførte. 3) Mængde af dosisdispenserede lægemidler.
Stk. 2. Apoteker og sygehusapoteker, som dosisdispenserer, skal føre regnskab med lægemidler, som indeholder euforiserende stoffer opført på liste E i bilag 1 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Regnskabet skal indeholde oplysninger om mængden af dosisdispenserede lægemidler.