BEK 1448/2021 Art. 84
Særlige bestemmelser for personelevatorer, person-godselevatorer og løfteplatforme til persontransport, hvor der anvendes tove eller kæder som bæremiddel, eller hvor løftehøjden er over 4 m
Hver tovende skal være fastgjort til elevatorstol, kontra- eller udligningsvægt eller til ophængningsdele for den faste ende af skårne tove. Fastgørelsen skal udføres ved 1) indstøbning, 2) selvspændende tovlås, 3) splejsning, 4) presselåse i kovs, 5) cylindrisk preslås for hvilke det kan dokumenteres, at der kan opnås mindst 80% af tovets brudstyrke, eller 6) andet system, der giver tilsvarende sikkerhed.
Stk. 2. Tovlåse af hårnåle- og bøjletypen må ikke anvendes til fastgørelse i stk. 1.
Stk. 3. Samlingen mellem tov og fastgørelser efter stk. 1 skal have en brudstyrke på mindst 80 % af tovets mindste brudstyrke.