BEK 1448/2021 Art. 80
Særlige bestemmelser for personelevatorer, person-godselevatorer og løfteplatforme til persontransport, hvor der anvendes tove eller kæder som bæremiddel, eller hvor løftehøjden er over 4 m
Der skal være et solidt gelænder på stoltaget på de sider, hvor 1) afstanden fra stoltag til skaktvæg overstiger 0,4 m, 2) skaktvæggen består af glas, som ikke er lamineret glas eller krydsarmeret glas, eller 3) skaktvæg ikke findes.
Stk. 2. Gelænderet i stk. 1 skal 1) placeres højst 0,1 m fra stoltagets kant, og mindst 0,1 m til fremspring i skakt, 2) være mindst 0,7 m højt, dog mindst 1,1 m højt, hvis den vandrette afstand mellem rækværkets håndliste og skaktvæg er større end 0,5 m, og 3) være forsynet med knæ- og håndliste.
Stk. 3. Forhindrer forholdene opsætning af et sådant gelænder, skal der etableres anden lige så forsvarlig sikring mod nedstyrtning.