BEK 1448/2021 Art. 38
Særlige bestemmelser for personelevatorer, person-godselevatorer og løfteplatforme til persontransport, hvor der anvendes tove eller kæder som bæremiddel, eller hvor løftehøjden er over 4 m
Når nødbetjening af elektrisk drivmaskineri sker ved håndkraft, skal betjeningsanordningen være et håndhjul. Håndhjulet skal opfylde følgende krav: 1) Det skal være forsynet med lukket krop og være uden farlige fordybninger eller fremspring. 2) Hvis håndhjulet er aftageligt, skal det opbevares let tilgængeligt i maskinrummet og være anbragt på et dertil indrettet ophæng.
Stk. 2. Ved betjeningsstedet skal det være tydeligt angivet, hvorledes sammenhængen er mellem håndhjulets omdrejningsretning og stolens bevægelse opad eller nedad.