BEK 1448/2021 Art. 278
Ombygning og væsentlig reparation af elevatorer, jf. § 1, stk. 2, nr. 1
Der skal indrettes anordninger til at forhindre både elevatorstolens frie fald og dens ukontrollerede opadgående bevægelse, samt bufferanordning i henhold til bilag I i elevatordirektivet ved én eller flere af følgende: 1) Ændring af mærkehastighed. 2) Ændring af nyttelast. 3) Ændring af egenvægt af elevatorstol. 4) Ændring af løftehøjde. 5) Udskiftning af styring. 6) Udskiftning af styr. 7) Udskiftning af fangindretning. 8) Udskiftning af stolbøjle. 9) Udskiftning af stol. 10) Udskiftning af drivmaskineri. 11) Udskiftning af palarrangement med automatisk antikrybesystem.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvor de i stk. 1 nævnte komponenter udskiftes med identiske komponenter.
Stk. 3. Ved udskiftning af styring skal hovedafbryder indrettes efter gældende standard.