BEK 1448/2021 Art. 119
Særlige bestemmelser for godselevatorer, jf. § 1, stk. 2, nr. 4
Elevatorstolens vægge, gulv og evt. tag skal have tilstrækkelig mekanisk styrke. Helheden bestående af stolbøjle, styresko, vægge, gulv og evt. tag skal have tilstrækkelig mekanisk styrke til at modstå de påvirkninger, der kan fremkomme ved elevatorens normale brug, ved fangindretningens funktion og ved elevatorstolens anslag mod buffere.
Stk. 2. Stolen skal på alle de sider, hvor der ikke findes adgangsåbning, være omgivet af solide vægge.
Stk. 3. Væggene i stk. 2 skal have mindst samme højde som skaktdørenes højde.
Stk. 4. Hvis følgende krav er opfyldt, kan evt. overdækning og vægge være af fletværk, gitterværk, perforeret plade e.l. : 1) Åbninger i fletværk, gitterværk, perforeret plade e.l. må højest være 10 x 20 mm. Hvor afstanden fra afgrænsning til stol eller kontravægt er større end 50 mm, kan åbningerne øges til 20 x 20 mm. 2) Trådtykkelse i fletværk skal være mindst 1,75 mm.