BEK 1412/2021 Art. 13
Kontrol, tilsyn og sanktioner
Retten til kompensation bortfalder, hvis institutionen har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller har undladt at indsende dokumentation, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde træffer Slots- og Kulturstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt kompensation.
Stk. 3. Slots- og Kulturstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen.