Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1349/2021 · Bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til miljø- og ressourceeffektive dambrug i 2021 og om udnyttelse og bortfald af tilladelser til brug af kvælstof meddelt i årene 2019 og 2020 efter bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

BEK 1349/2021 Art. 8

Indfasning af kvælstof til miljø- og ressourceeffektive dambrug i 2021

In KraftAmtlicher Text

Efter udløbet af ansøgningsrunden, jf. § 5, træffer Miljøstyrelsen afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at tillade brug af den ansøgte mængde kvælstof fra kvælstofpuljen.

Stk. 2. Kan Miljøstyrelsen ikke meddele tilladelse til brug af den fulde ansøgte mængde kvælstof, kan Miljøstyrelsen give tilladelse til brug af en delmængde af det ansøgte kvælstof, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse efter stk. 2, at godkendelsesmyndigheden fortsat anser projektet for gennemførligt, jf. § 6, stk. 1, og at godkendelsesmyndigheden forinden har sikret, at den pågældende ansøger ønsker at tilpasse sin ansøgning om miljøgodkendelse, således at den øgede udledning begrænses til den kvælstofdelmængde, der kan tillades.

Stk. 4. En tilladelse til brug af kvælstof fra kvælstofpuljen kan kun udnyttes i forbindelse med miljøgodkendelse af det projekt, som ligger til grund for ansøgningen.