BEK 1339/2021 Art. 1
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
Caféer, restauranter og barer mv., der er registrerede fødevarevirksomheder kan ansøge om et engangstilskud på maksimalt 35.000 kr. pr. serveringssted.
Stk. 2. Puljen til caféer, restauranter og barer mv., jf. stk. 1, er åben for ansøgninger fra og med den 23. juni 2021 til og med den 21. juli 2021.
Stk. 3. Organer inden for den offentlige forvaltning falder uden for bekendtgørelsens anvendelsesområde.
Stk. 4. Tilskuddet ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.