BEK 1328/2021 Art. 8
Realkompetencebeviser
Uddannelsesinstitutionen giver anerkendelse for ansøgerens realkompetencer i form af et adgangsbevis, hvis institutionen eller eventuelt Kvalifikationsnævnet vurderer, at kompetencerne kan sidestilles med de fastsatte faglige adgangskrav til en uddannelse eller til moduler af en uddannelse.
Stk. 2. Institutionen kan desuden anerkende realkompetencer svarende til adgangskravet om mindst to års relevant erhvervserfaring, når ansøgeren gennem en længere periode har udført jobfunktioner på et niveau, der svarer til afgangsniveauet for den adgangsgivende uddannelse, uanset hvornår erfaringen er opnået.
Stk. 3. Et adgangsbevis giver adgang til at søge optagelse på den pågældende uddannelse eller til de moduler af uddannelsen på alle uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, så længe de adgangskrav, som ansøgerens realkompetencer er vurderet i forhold til, er gældende.