Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1311/2021 · Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Nissum Fjord

BEK 1311/2021 Art. 9

In KraftAmtlicher Text

Erhvervs- og bierhvervsfiskeri må kun udøves med registrerede fartøjer, der er opført på en licensliste udfærdiget af Fiskeristyrelsen. Licenslisten indeholder 20 licenser. På listen kan kun opføres fartøjer, 1) der har udøvet dokumenteret erhvervs- og bierhvervsfiskeri i Nissum Fjord i 2012 og 2013, eller 2) hvis længde overalt højst må være 8 m.

Stk. 2. Fiskeristyrelsen bekendtgør på styrelsens hjemmeside, når der er en ledig licens efter stk. 1. Ansøgningsfristen til at søge om licens er 4 uger fra offentliggørelsen på Fiskeristyrelsens hjemmeside. Ved flere ansøgere, som opfylder betingelserne i stk. 1, end der er ledige licenser, tildeles ledige licenser ved lodtrækning.

Stk. 3. Der kan kun tildeles én licens pr. ansøger. Licensen kan ikke overdrages.

Stk. 4. En licenshaver mister licensen, hvis der ikke er registreret landinger på pågældende licens i to på hinanden følgende kalenderår.

Stk. 5. Uanset stk. 1, kan erhvervs- og bierhvervsfiskeri udøves efter reglerne i § 6. Forinden fiskeriet påbegyndes, skal der gives oplysninger om fiskerens navn, adresse og fartøjsnummer til Fiskeristyrelsen ved pågældende lokale afdeling.