BEK 1311/2021 · Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Nissum Fjord
BEK 1311/2021 Art. 4
Fiskeri med ruseredskaber, herunder bundgarn, dog ikke kasteruser, er ikke tilladt i perioden 15. marts til 31. maj, begge dage inklusive.
Stk. 2. Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan, efter anmeldelse til Fiskeristyrelsen ved pågældende lokale afdeling, fiske med ruseredskaber, herunder bundgarn, når hovedgarnet i redskabet sænkes mindst 30 cm under den til enhver tid værende vandoverflade. Ved pæleruser uden hovedgarn skal radgarnet være sænket tilsvarende.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2, kan der efter ansøgning til Fiskeristyrelsen gives tilladelse til erhvervsfiskeri med op til 3 bundgarn, der ikke har hovedgarnet sænket, når redskaberne 1) i deres helhed placeres nord eller øst for det i § 15, stk. 1, 1. pkt. nævnte vandområde og ikke sydligere end en øst-vestgående linje gennem 56° 21.600 N. Bundgarnenes positioner og fangstretning skal årligt godkendes af Fiskeristyrelsen efter rådgivning fra Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, 2) er konstrueret uden ruser, og 3) har en rad på maksimalt 130 m.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 3 kan kun gives til fiskeri fra registreret fartøj, hvor det er dokumenteret, at der er udøvet erhvervsmæssigt fiskeri med tilsvarende redskab i Nissum Fjord i 2018, 2019 og 2020. Tilladelsen er personlig og kan ikke overdrages. Tilladelse kan gives for et år ad gangen indtil 2030.
Stk. 5. Retten til en bundgarnsplads i henhold til andre regler kan ikke fortabes i perioden nævnt i stk. 1, på grund af, at der ikke sættes fiskende garn. Hvis flere fiskere ønsker den samme bundgarnsplads, trækker Fiskeristyrelsen lod om pladsen efter bestemmelserne i den til enhver tid gældende fiskerilov.
Stk. 6. Fiskeri med vodredskaber er ikke tilladt.