Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1295/2021 · Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet

BEK 1295/2021 Art. 1

Område m.v.

In KraftAmtlicher Text

Denne bekendtgørelse omfatter arbejde, der som følge af betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse eller har bevis for prøveaflæggelse i henhold til § 41 i lov om arbejdsmiljø, jf. bilag 1.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter endvidere arbejde som koordinator af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet i henhold til § 9, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. bilag 1.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse for personer, som har til hensigt at udføre arbejde omfattet af stk. 1 og 2, på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet.

Stk. 4. I denne bekendtgørelse finder definitionerne i det reviderede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer anvendelse.