BEK 1290/2021 Art. 29
Regnskabsaflæggelse
Der foretages sædvanlig revision i årets løb. Som led i revisionen undersøger revisor de eksisterende forretningsgange, herunder forretningsgangene vedrørende registrering af tilskudsudløsende faktorer, med henblik på at påse, om den interne kontrol er betryggende. Ud over systemrevision udfører revisor i nødvendigt omfang substansrevision.
Stk. 2. Ved revisionen skal revisor efterprøve, om: 1) årsregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, 2) tilskudsbetingelserne er opfyldt, 3) tilskuddet er anvendt til formålet, og 4) tilskudsansvarlig har udvist sparsommelighed.
Stk. 3. Ved den afsluttende revision påses det, at årsregnskabet er opstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor i §§ 23 og 24, og at det ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Stk. 4. Ved forvaltningsrevision undersøges det, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved tilskudsansvarliges forvaltning efter Rigsrevisionens standarder for offentlig revision (SOR) 7. For tilskud under 500.000 kr. kan forvaltningsrevision undlades, dog skal stk. 2, pkt. 4 undersøges.
Stk. 5. Revisionen udføres som udgangspunkt ved stikprøvevise undersøgelser. Uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn kan indgå i revisionen.