BEK 1228/2021 Art. 16
Bedømmelse m.v.
Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje har ansvar for udstedelse af et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsesbevis for uddannelsens gennemførelse. Uddannelsens omfang af teoretisk og klinisk uddannelse samt de opnåede resultater anføres i beviset.
Stk. 2. Den, der har gennemført specialuddannelsen, gives betegnelsen: ”Specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje”. Den engelske titel er: “Postgraduate Mental Health Nurse”.
Stk. 3. Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne sygeplejersker og register over udstedte beviser.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed orienteres af Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje om og fører register over sygeplejersker, der har gennemført specialuddannelsen.