BEK 1228/2021 Art. 13
Bedømmelse m.v.
Den afsluttende eksamen er en kombineret skriftlig og mundtlig individuel eksamen, der skal tage udgangspunkt i den uddannelsestagendes egen praksis. Den udarbejdes og afleveres inden for uddannelsens sidste 3 måneder. Den afsluttende, skriftlige opgave skal omhandle en klinisk, sygeplejefaglig problemstilling inden for funktionsområdet.
Stk. 2. Den afsluttende eksamen bedømmes af ekstern censor og eksaminator efter 7- trins skalaen iht. den til enhver tid gældende karakterskala, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelse på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).
Stk. 3. Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje har ansvaret for at udarbejde kriterier for eksamens indhold, omfang og bedømmelse.