BEK 1197/2021 Art. 4
Bygge- og anlægsarbejdet er for vestligt landområde opdelt i anlægsfaserne 1-3, jf. bilag 1. Varigheder af anlægsfaserne er vejledende, og anlægsfaserne kan tidsmæssigt være overlappende. Udføres flere anlægsfaser samtidigt, finder den højeste af de relevante støjgrænser anvendelse på det samlede bygge- og anlægsarbejde. Bygge- og anlægsarbejdet er for østligt landområde omfattet af én samlet anlægsfase.
Stk. 2. Der kan forekomme ændringer i både rækkefølgen af og udførelsesmetoder i de enkelte anlægsfaser i forhold til det, der fremgår af bilag 1. Medfører ændringer af udførelsesmetoder eller omgivelser væsentlige ændringer af de i bilag 2 angivne støjniveauer, kan transportministeren bestemme, at Femern A/S skal foranledige, at der bliver udarbejdet nye støjkort og beregnet nye støjgrænser, som optages i bilag 2.
Stk. 3. Femern A/S skal orientere tilsynsmyndigheden, jf. § 9, stk. 1, når der sker skift af anlægsfase.